IMG_3123

Hvem er Mille:
Jeg er 28 år og bosat i København med min kæreste Rasmus og vores hund Vivi.
Sport og træning har altid været en stor del af mit liv – især håndbold har taget mange af døgnets timer i mine teenageår. Senere hen fik jeg interessen for styrke- & funktionel træning, hvormed jeg har brugt meget energi på at dygtiggøre mig indenfor det felt.

Min baggrund som træner:
Jeg har været instruktør i Fitness World fra 2013-2015, hvor jeg har undervist i bl.a. TRX, HIIT & Puls/styrke. Herefter tog jeg min uddannelse til ‘Personlig Træner’ hos Fitness Institute, og har arbejdet fuld tid som træner siden starten af 2016.

Min kost- & træningsfilosofi:
Min tilgang til kost er meget ‘anti-fanatisk’ og jeg benytter ‘alt-med-måde’ princippet. Hermed er der stadig plads til fredagsslik og kage på jobbet – også selvom du fx er i et vægttabsforløb. Jeg benytter ikke kostplaner, da de er ligeså uholdbare som en slankekur, der kun kan holdes ud i x-antal uger/måneder før man bliver røvtræt af det, og går direkte tilbage til de gamle vaner. I stedet tager jeg udgangspunkt i dine nuværende spise-/levevaner, og så arbejder vi herfra og laver små justeringer, som er holdbare for dig på den lange bane – hos mig får du nemlig intet ‘quick-fix’.
Træning skal være sjovt, men samtidig give sved på panden. Den træning jeg tilbyder mine klienter, er en blanding af styrketræning for hele kroppen, samt konditionstræning. Denne kombination sikrer en effektiv træning, hvor du bliver stærkere og samtidig kommer i bedre form. Jeg går meget op i, at der trænes med rette teknik i alle øvelser, så skadesrisikoen minimeres mest muligt. Dette er også med til at klæde dig på til at kunne træne trygt på egen hånd, efter endt forløb.